For noget, der ligner en milliard år siden kom lille I til verden.. En milliard, fordi der er sket så meget siden da og fordi det føles som om hun altid har været her.. På andre måder føles det som var det i går, fordi tiden går alt for stærkt og dagene suser forbi! Sådan skal det vist føles, når først man har fået børn..
Allerede da hun først gang blev lagt i mine arme, vidste jeg godt, at hende her, hun var noget særligt.. Altså, det er de jo! Børnene.. Men følelsen var dybere end det.. Fordi hun lå der med vidtåbne øjne og stirrede ind i mine.. Med et nysgerrigt blik, som fangede alle detaljer, tog hele den nye verden til sig og som rummede alverdens visdom.. Som om øjnene tilhørte en gammel sjæl, der allerede kendte alverdens hemmeligheder..
Nogle gange skræmmer det mig lidt.. Det med de vidtåbne øjne.. Fordi hun er barnet som aldrig misser en detalje.. Hun ved hvad der kommer, hvad jeg vil sige - allerede inden jeg har formet ordene med mine læber. Hun er barnet som tænker store tanker - om livet og døden og alt det usagte.
Det stille barn. Som ikke vil vække opsigt. Som ikke vil skille sig ud. Som ikke vil være midtpunkt. Som ikke vil have, at vi synger fødselsdagssang for hende. Som ikke vil roses i andres påhør. Som om det falder fra hinanden, hvis det blir sagt højt. Som om det forsvinder hvis vi stiller det ud i lyset.
Det følsomme barn. Som har brug for ro. Som har brug for mere søvn end de fleste. Som har brug for sine rutiner. Som har brug for at være i sin egen lille boble. Som har brug for at være forberedt på alting. Som hele verden vælter for når det uforudsigelige sker. Som græder som om tårerne aldrig vil stoppe igen.
Mit barn.
Der har været overvejelser. Og overvejelser igen. Fordi der er fordomme. Og fordi det er nemt at sige, at det er generthed. Og at det går over. Og fordi det måske ikke er barnet, men forældrene. Som overreagerer. Som pakker ind i vat. Og finder undskyldninger. Men når man kender sit barn, lytter til sit barn, elsker sit barn - så ser man også, hvordan verden nogle gange er overvældende. Og at barnet har brug for at få verden serveret i små bidder. Og blive udfordret. Og få sejre. Få hjælp til at sejre.
Jeg fandt hende her. Og noget faldt på plads. Jeg begyndte at forstå. Og huske. Og jeg blev i stand til at hjælpe. Før da vidste jeg ikke, hvor jeg skulle finde støtten. Det gør jeg nu. For støtten er i mig, mit sensitive barn og i min familie. Og sammen får vi sejre. Og blir stærkere. Og klogere.
Lille I blir til store I. Og for hver dag blir hun modigere. Gladere. Det er målet. Glæden!
